Ejeraftaler

Af Søren Ingerslev, advokat (L), LLM, MBA, partner, Elmann Advokatpartnerskab (medlem af BestyrelsesGruppen)

Selskabsloven og selskabets vedtægter yder kun sjældent den ønskede regulering af ejernes indbyrdes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med ejerskab af ikke noterede kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S).  Når et selskab ejes af mere end én ejer, kan det således ofte være hensigtsmæssigt at indgå en ejeraftale.

Ejeraftalens parter

En ejeraftale er en juridisk bindende privatretlig aftale indgået mellem to eller flere ejere af et selskab. Gennem en ejeraftale kan ejerne af et selskab binde hinanden til at udøve deres rettigheder i selskabet på en bestemt måde.

Parterne til en ejeraftale har i vid udstrækning frihed til at aftale de ”spilleregler”, som skal gælde parterne imellem i forbindelse med det fælles ejerskab af selskabet.

En ejeraftale er til forskel fra selskabets vedtægter ikke offentligt tilgængelig.

I modsætning til selskabets vedtægter er en ejeraftale ikke bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen men alene for parterne til ejeraftalen. En tilsidesættelse af en ejeraftales bestemmelser kan således ikke medføre, at generalforsamlingsbeslutninger bliver ugyldige – gyldigheden af generalforsamlingsbeslutninger beror alene på selskabsloven og selskabets vedtægter.

Samspillet mellem vedtægter og ejeraftale

Vil ejeraftalens parter sikre, at en bestemmelse i ejeraftalen har selskabsretlig gyldighed, og at beslutninger på generalforsamlingen dermed ikke kan træffes i strid med bestemmelsen, må bestemmelsen indsættes i selskabets vedtægter – og dermed offentliggøres. For at sikre, at ejeraftalens bestemmelser overholdes – herunder på generalforsamlingen – vil en ejeraftale som altovervejende hovedregel indeholde bestemmelse(r) om misligholdelse.

Det er alene muligt at indsætte en bestemmelse fra en ejeraftale i selskabets vedtægter, såfremt bestemmelsen har vedtægtsmæssig relevans, og bestemmelsen i øvrigt ikke strider mod ufravigelige bestemmelser i selskabsloven – som eksempler herpå kan nævnes bestemmelser om fx overdragelse af kapitalandele (forkøbsret, samtykkekrav i forbindelse med kapitalandelsovergang med videre), at visse beslutninger kræver skærpede vedtagelseskrav eller enighed, eller at visse ejere har ret til at udpege medlem(mer) af bestyrelsen.

Ejeraftalens indhold

Det nærmere indhold af en ejeraftale vil altid afhænge af den konkrete situation.

Blandt de anliggender som ofte reguleres i en ejeraftale, og som altid bør drøftes i forbindelse med indgåelsen af en ejeraftale kan nævnes;

  • Udbyttepolitik
  • Indskud af ny kapital
  • Forretningsmæssige mål
  • Indretning og udpegelse af direktion eller bestyrelse i selskab og eventuelt datterselskab(er)
  • Særlige vedtagelseskrav til (væsentlige) beslutninger i selskabet
  • Gyldighedsbetingelser for overdragelse af kapitalandele
  • Forkøbsret og medsalgsret og -pligt
  • Exit
  • Salg/køb af kapitalandele ved ejers ophør af ansættelsesforhold i selskabet
  • Samhandelsvilkår mellem selskabet og ejerne
  • Ret til at modtage information fra selskabet
  • Tavshedspligt
  • Konfliktløsning
  • Konkurrence- og kundeklausul
  • Ændring af ejeraftalen og opsigelse heraf
  • Misligholdelse

 


Vil du vide mere om bestyrelsesarbejde – enten som bestyrelsesmedlem eller som ejer eller leder af en virksomhed, så kontakt BestyrelsesGruppen her.